Ondt i hovedet og hovedpine: årsager og behandling | Sund & Smertefri

Smerter og diagnoser

Ondt i hovedet

Name: Ondt i hovedet og hovedpine: årsager, behandling og faresignaler
Creator: Thor Aarup

Hovedpine er meget almindeligt og kan opleves som trykkende, pulserende, stikkende eller borende smerter i hovedet eller ansigtet. De fleste tilfælde er ufarlige, men typen, udviklingen og ledsagende symptomer har betydning. Her får du en grundig og evidensbaseret guide til spændingshovedpine, migræne, medicinoverforbrug, behandling og de tegn, du bør reagere på.

Ca. 12 minutters læsning Opdateret august 2026 Fagligt gennemgået

Forstå problemet

Hvad er hovedpine?

Hovedpine er smerte eller ubehag i hovedet eller ansigtet. Den kan være episodisk eller hyppig og kan blandt andet opleves som trykkende, pulserende, ensidig, dobbeltsidig eller lokaliseret omkring øjet.

Hovedpine opdeles ofte i primære og sekundære hovedpiner. Ved primær hovedpine er hovedpinen selve lidelsen, som ved spændingshovedpine, migræne og klyngehovedpine. Sekundær hovedpine skyldes en anden tilstand, eksempelvis infektion, traume eller medicinoverforbrug.

Spændingshovedpine opleves typisk som trykkende eller strammende smerte, mens migræne ofte er pulserende og kan ledsages af kvalme samt lys- og lydfølsomhed. Symptomerne kan dog variere fra person til person.

Placeringen alene kan sjældent afgøre typen. Mønster, varighed, hyppighed, ledsagende symptomer og ændringer over tid er vigtigere i den samlede vurdering.

Flere forskellige mønstre

Hvorfor får man hovedpine?

Hovedpine kan have mange forklaringer. Det vigtigste er at genkende mønstret og vurdere, om der er tegn på en primær hovedpinetype eller noget, der kræver yderligere undersøgelse.

Spændingshovedpine

Opleves ofte som et trykkende eller strammende bånd omkring hovedet. Den kan være forbundet med stress, søvn, muskelspænding og langvarig koncentration, men har sjældent én enkelt årsag.

Migræne

Migræne er en neurologisk hovedpinetype, som ofte giver pulserende smerte, kvalme samt lys- og lydfølsomhed. Nogle oplever aura med forbigående syns-, føle- eller taleforstyrrelser.

Medicin og andre forhold

Hyppig brug af smertestillende eller migrænemedicin kan bidrage til medicinoverforbrugshovedpine. Infektion, traume, synsproblemer og andre sygdomme kan også give sekundær hovedpine.

Mønster før billeder

Skal du have en scanning?

Sygehistorien er ofte vigtigst

Varighed, hyppighed, placering, ledsagende symptomer, medicinforbrug og ændringer over tid er centrale. En neurologisk undersøgelse kan supplere vurderingen.

Hvorfor ikke bare scanne alle?

Ved typisk migræne eller spændingshovedpine uden faresignaler giver scanning ofte ingen nyttig forklaring og ændrer sjældent behandlingen.

Hvornår kan scanning være relevant?

CT eller MR kan være relevant ved pludselig ny hovedpine, neurologiske udfald, traume, betydelig ændring i et kendt mønster eller mistanke om anden underliggende sygdom.

Behandlingen afhænger af typen

Hvad hjælper mod hovedpine?

Der findes ikke én løsning, der passer til alle. Den mest effektive tilgang afhænger af hovedpinetype, hyppighed, påvirkning og medicinforbrug.

Brug en hovedpinedagbog

Registrér hyppighed, varighed, symptomer, medicin, søvn og mulige mønstre. Det kan gøre vurderingen mere præcis og vise, om behandlingen virker.

Støt de grundlæggende vaner

Regelmæssige måltider, væske, søvn, fysisk aktivitet og pauser kan reducere sårbarheden hos nogle. Målet er stabilitet frem for perfektion.

Tilpas behandling til hovedpinetypen

Migræne og spændingshovedpine behandles forskelligt. Ved hyppige eller invaliderende anfald kan lægen vurdere behovet for anfaldsbehandling eller forebyggende medicin.

Vær opmærksom på medicinoverforbrug

Hyppig brug af smertestillende eller migrænemedicin kan vedligeholde hovedpinen. Ændringer i medicin bør planlægges sammen med læge eller apotek, særligt ved hyppigt forbrug.

Praktiske eksempler – ikke individuel behandling

Hvad kan du selv gøre?

Egenhåndtering kan være en vigtig del af behandlingen, men skal tilpasses din hovedpinetype og dit symptomniveau.

Rolig bevægelse

Let gåtur, cykling eller anden rolig aktivitet kan være hjælpsom for nogle. Ved migræneanfald kan ro og dæmpet lys være mere passende.

Pauser og afspænding

Korte pauser, rolig vejrtrækning og variation i arbejdsstilling kan reducere samlet belastning, især ved langvarigt skærmarbejde.

Stabil døgnrytme

Regelmæssig søvn, måltider, væske og aktivitet kan gøre hovedpinemønstret mere stabilt og lettere at forstå.

Myter og fakta

Hvad skal du vide om hovedpine?

Myte

“Hovedpine kommer altid fra nakken”

Nakken kan bidrage til eller ledsage hovedpine, men migræne, spændingshovedpine og andre typer har forskellige mekanismer.

Fakta

Et mønster er mere vigtigt end ét symptom

Varighed, hyppighed, ledsagende symptomer og ændringer over tid giver mere information end smertens placering alene.

Myte

“Mere smertestillende er altid løsningen”

Hyppig brug af anfaldsmedicin kan vedligeholde eller forværre hovedpine hos personer med migræne eller spændingshovedpine.

Fakta

Scanning er ikke altid nødvendig

Ved typisk primær hovedpine uden faresignaler kan en god klinisk vurdering ofte guide behandlingen uden billeddiagnostik.

Søg akut eller hurtig vurdering ved disse tegn

Hvornår skal du reagere?

Pludselig ekstrem hovedpine, der topper inden for få sekunder eller minutter.

Ny hovedpine med lammelse, føleforstyrrelse, talebesvær, forvirring, kramper eller bevidsthedspåvirkning.

Hovedpine med høj feber, nakkestivhed, udslæt eller betydelig sygdomsfølelse.

Hovedpine efter et betydeligt slag mod hovedet eller sammen med gentagne opkastninger.

Ny eller markant ændret hovedpine under graviditet eller kort efter fødsel, særligt med synsforstyrrelser.

Ny hovedpine hos en person med kræft, svækket immunforsvar eller tydelig almen påvirkning.

Ofte stillede spørgsmål

Få svar på det vigtigste

Hvordan ved jeg, om det er migræne?

Migræne giver ofte anfald med pulserende hovedpine, kvalme samt lys- og lydfølsomhed. Hovedpinen er ofte ensidig, men kan også være dobbeltsidig.

Hvad er spændingshovedpine?

Spændingshovedpine opleves typisk som trykkende eller strammende smerte på begge sider af hovedet og forværres normalt ikke tydeligt af almindelig fysisk aktivitet.

Kan hovedpine komme fra nakken?

Ja, nakken kan bidrage til nogle hovedpiner, men nakkespænding ses også ofte som en del af migræne eller spændingshovedpine. En samlet vurdering er vigtig.

Kan smertestillende give mere hovedpine?

Ja. Hyppig brug af smertestillende eller migrænemedicin kan føre til medicinoverforbrugshovedpine hos personer med en eksisterende hovedpinetype.

Skal jeg have en scanning?

Som regel ikke ved et typisk og stabilt mønster af migræne eller spændingshovedpine uden faresignaler. Scanning kan være relevant ved nye eller atypiske symptomer.

Hjælper motion mod hovedpine?

Regelmæssig fysisk aktivitet kan være gavnlig som forebyggelse hos nogle. Under et aktivt migræneanfald kan aktivitet dog forværre symptomerne.

Hvornår bør jeg kontakte lægen?

Kontakt lægen ved hyppig, tiltagende eller ændret hovedpine, ved stort medicinforbrug eller hvis hovedpinen påvirker din hverdag betydeligt. Ved faresignaler skal du søge akut hjælp.

Troværdighed og faglighed

Forfattere og kilder

Skrevet af

Thor Aarup

Personlig træner og smertebehandler hos Sund & Smertefri.

Fagligt gennemgået af

Peter Søskov

Autoriseret fysioterapeut hos Sund & Smertefri.

Fagligt grundlag

NICE guideline CG150. Headaches in over 12s: diagnosis and management, senest opdateret 2025.
Sundhed.dk, Lægehåndbogen. Hovedpine – vurdering, primære og sekundære hovedpineformer.
Sundhed.dk, Patienthåndbogen. Migræne – symptomer, forløb og behandling.
Sundhed.dk, Lægehåndbogen. Hovedpine af spændingstype.
Sundhed.dk, Patienthåndbogen. Medicinoverforbrugshovedpine.
NHS. Headaches – almindelige årsager, egenhåndtering og faresignaler.

Har hovedpinen taget for meget plads?

Få hjælp til at finde en vej frem

En individuel vurdering kan hjælpe dig med at forstå situationen, reducere bekymring og finde en realistisk vej tilbage til det, du savner.

Fortæl os om dine smerter